Produktbeskrivelse
OM VINEN / PRODUCENTEN
En præcis, fyldig og aromatisk champagne der – helt uset! – giver gedigen kvalitet til pengene, især når det påtænkes, at vi har med champagne at gøre…
Champagne er ‘big business’ domineret af enorme firmaer, der bruger lige så enorme mængder penge på marketing, der kun kan hentes hjem via vinen. Det giver champagner som de er flest, den tvivlsomme ære af at udvise verdens ringeste forhold mellem pris og kvalitet.
A. Lété er i modsætning til dette reklamecirkus en diminutiv producent, med 9 hektar marker, der i dag drives af 4. generation.
Champagne Brut Carte d’Or er udelukkende fremstillet af pinot meunier-druer fra marker omkring byen Damery i Marne-dalen, nær Épernay.
3 års flaskelagring inden frigivelse bidrager med både aromatisk dybde og fine bobler.
I glasset præsenterer vinen sig med en fin og aktiv mousse. I duft og smag dominerer elegante noter af æble, rød frugt, citrus, ingefær og rugbrød. Stilen har dybde og fylde men er stadig sprød og frisk i en stil, der både er personlig men ukompliceret at drikke.
Mange drikker champagne med Hendes Majestæt nytårsaften – og intet galt i det, men madmæssigt er champagne utrolig alsidig, og det er noget nær den mest komplette madledsager man kan tænke sig, hvis man skal vælge en enkelt vin til et helt måltid. Udover klassiske franske kompositioner, så kan man ligeledes prøve den til tapas-inspirerede retter og flere af de regionale køkkener fra fjern-østen, såfremt chili-volumenknappen ikke er skruet helt i bund.
Serveres afkølet omkring de 7-11° alt efter temperament, men husk altid, at man ikke bør bruge maskinafvaskede champagneglas, da opvaskemaskiners afspændingsmiddel sætter en effektiv stopper for vinens bobler.
Anmeldelser
Ingen anmeldelser endnu.